Du er garanteret officielle billetter
Opgørene mellem Arsenal FC og Manchester United anses for at være den største rivalisering i engelsk fodbold. Mellem begyndelsen af 1990’erne og 2005 regerede begge klubber Premier League og var hinandens store, sportslige rivaler. Lige siden har kampene mellem de to været et sandt spektakel. Masser af mål, slagsmål mellem 21 spillere, pizzakampe i spillertunnelen: denne klassiker kender ingen grænser. Og selv om de to klubber ikke længere topper Premier League-tabellen i dag, er deres voldsomme rivalisering stadig aktuel. De kæmper stadig hvert år om en billet til Champions League. Kampene mellem de to er fortsat spændende kampe, som hele nationen nyder. Et besøg til denne kamp på et udsolgt Emirates Stadium vil med garanti være en af de smukkeste oplevelser i engelsk fodbold.
På denne side finder du alle de oplysninger, du har brug for for at forberede dig optimalt på en fodboldrejse til Arsenal FC – Manchester United. Du finder f.eks. alt om:
Book en fodboldrejse til Arsenal FC
Book en fodboldrejse til Manchester United
Arsène Wenger spillede en stor rolle i udviklingen af denne voldsomme rivalisering mellem klubberne. Da den franske træner kom til Gunners i 1996, blev han betragtet med stor skepsis. En noget distanceret mand, der kom fra det uskyldige Nagoya Grampus Eight fra Japan…Det kunne der vel ikke komme noget frugtbart ud af? Wenger formåede imidlertid at blive den største udfordrer til den daværende enehersker, Manchester United, samtidig med at han spillede en attraktiv form for fodbold. I 1998 opnåede han det helt ufattelige ved at indhente et efterslæb på 12 point og hente titlen hjem til Arsenal FC.
I løbet af de følgende otte år delte Arsenal FC og Manchester United de nationale titler mellem sig. De resterende Premier League-klubber kunne ikke gøre andet end at se på. Alt imens kæmpede de to trænere, Wenger og Sir Alex Ferguson, en hård verbal kamp, hvor de to herrer regelmæssigt hånede hinanden i medierne. Det førte kun til endnu mere splittelse mellem dem, og hele landet stillede sig på den ene eller den anden af de stridende parters side.
Efter disse legendariske managers afgang mistede de to supermagter langsomt, men sikkert deres dominans i Premier League. Manchester City og Chelsea FC overhalede dem ved hjælp af deres ejeres økonomiske indsprøjtninger. Alligevel mindes alle engelske fodboldfans de nostalgiske tider fra gamle dage. Selv om der er opstået nye topkampe som følge heraf, når ingen af dem op på samme niveau som dem mellem The Gunners og De Røde Djævle. Heldigvis for dem har deres respektive ejere investeret massivt i de seneste år i et forsøg på at vende tilbage til toppen. Mancunianerne formåede endda at lokke Erik ten Hag til at forlade Amsterdam til fordel for projektet i Manchester. Når det så er sagt, har kampene mellem de to rivaler intet mistet i spænding og følelser. Som tilskuer inde på stadion har man ikke øjne og ører nok til at opfatte det hele.
Denne kamp mellem Gunners og De Røde Djævle var den sidste kamp for “Busby Babes” inden flykatastrofen i München. Fem United-spillere, som var på banen denne dag, mistede livet i det katastrofale flystyrt fem dage senere: Duncan Edwards, Tommy Taylor, Mark Jones, Eddie Colman og Roger Byrne. Selve kampen var i øvrigt fyldt med spænding. Arsenal FC var bagud 0-3, men det lykkedes dem at udligne efter pausen. Herefter tog United igen føringen og holdt den til det sidste. Efter flystyrtet besluttede United at afslutte sæsonen, og gjorde brug af deres ungdomsspillere og reserver. De vandt kun en enkelt kamp og sluttede på en niendeplads.
Denne kamp betragtes som startskuddet til den bitre rivalisering mellem de to klubber. Under Arsène Wengers ledelse blev Londonerne i stigende grad en frygtet konkurrent for klubben fra Manchester. Arsenal FC havde startet sæsonen stærkt og havde kun tabt én ud af 13 spillede kampe. Men den virkelige test fulgte, da de nationale mestre Manchester United kom på besøg. Den 18-årige Nicolas Anelka scorede sit første Premier League-mål, og Patrick Vieira gjorde det endda til 2-0 før pausen. United kæmpede sig dog tilbage i kampen, takket være to mål af Teddy Sheringham, men det var David Platt, der i sidste ende afgjorde kampen til 3-2 med et sent hovedstødsmål. Arsenal reducerede afstanden til United til kun et enkelt point, og blev i maj måned kronet som nationale mestre for første gang i Wenger-æraen. Det markerede starten på en stor rivalisering mellem de to klubber. Mellem 1998 og 2004 delte Arsenal FC og United alle de nationale titler mellem sig: tre til the Gunners og fire til De Røde Djævle.
I 2009 mødtes de to klubber i semifinalen i Champions League. Efter at United havde vundet 1-0 på hjemmebane i den første kamp, skulle kampen afgøres på Emirates Stadium. The Gunners havde en fast tro på, at dette var året, hvor deres klub endelig ville nå finalen i Champions League. Desværre for The Gunners var kampen allerede afgjort efter ti minutter. Blot syv minutter inde i kampen mistede Kieran Gibbs fodfæstet i straffesparksfeltet, og det fik katastrofale konsekvenser. Ji-Sung Park udnyttede muligheden, og efter 10 minutter bragte Cristiano Ronaldo kampen til en tidlig afslutning: Med et fænomenalt frispark fra omkring 40 meter fra Manuel Almunias mål gjorde portugiseren det til 0-2.
Herefter udviklede kampen sig til en ren og skær pine for the Gunners og deres fans. Demoraliseret så de, hvordan gæsterne skabte chance efter chance. Alligevel skulle vi helt hen til det 60. minut, før Ronaldo gjorde det til 0-3 med sit andet mål for aftenen. Van Persie sørgede for lidt trøst for hjemmeholdet med et omsat straffespark. United bookede en plads i finalen med relativ lethed, selv om de i sidste ende måtte erkende overlegenheden hos FC Barcelona i Rom.
I alt har seksten spillere spillet for både Arsenal FC og Manchester United. De fleste af dem gjorde det i perioder, hvor der ikke var nogen stor rivalisering mellem klubberne. En række af dem skiftede dog klubber på tidspunkter, hvor forholdet var langt mere følsomt. Nogle transfers var vellykkede, andre var et totalt flop.
Andy Cole begyndte sin karriere i Arsenal FC’s ungdomsafdeling og kom på førsteholdet i 1989. På trods af dette fik han ikke nogen chancer hos the Gunners og blev udlejet til Fulham FC og Bristol City. Sidstnævnte overtog ham permanent for 4.1 millioner kroner. ole gjorde et stort indtryk i første-divisionsklubben og blev købt af Newcastle United blot et år senere. Her udviklede han sig til en dødbringende angriber og scorede ikke færre end 55 mål i 70 ligakampe.
Efter to sæsoner kom Manchester United og bankede på døren. Transferen blev foretaget for syv millioner pund plus en spiller, Keith Gillespie. Et beløb, som man ikke løfter øjenbrynene over i dag, men dengang var det en ny engelsk rekord for en transfersum. Cole spillede seks år for Manchester United og dannede en stor angrebsduo sammen med Dwight Yorke. I 1994 sluttede Cole sæsonen som topscorer i Premier League. Han blev fem gange mester på Old Trafford og vandt Champions League i 1999. Cole scorede i alt 93 mål i 195 turneringskampe og betragtes stadig som en af de bedste angribere i mancunianernes historie.
Robin van Persie kom til Arsenal FC fra Feyenoord i 2004 og gjorde et stort indtryk. På otte år nåede han op på 132 mål i 279 kampe, og i 2012 blev han topscorer i Premier League med 30 mål. Til sin store utilfredshed så han dog, at the Gunners langsomt faldt ned i tabellen og ikke længere var i stand til at kæmpe med om titlen. Derfor skiftede Van Persie til Manchester United i sommeren 2012 for et beløb på 32 millioner euro. I sin første sæson i sin nye klub blev han med det samme national mester samt topscorer i Premier League. Året efter forlod Ferguson klubben, og United var ikke længere i toppen af engelsk fodbold. Angriberen selv var også ofte plaget af skader i den efterfølgende periode, og efter sit tredje år i klubben skrev Van Persie under med Fenerbahce.
Danny Welbeck kom fra Manchester Uniteds ungdomsakademi og blev af Alex Ferguson betragtet som en fremtidig stjernespiller. Skader satte dog en kæp i hjulet, og da Louis van Gaal blev ansat i 2014, godkendte han en aftale, der så angriberen skifte til Arsenal FC. Welbeck startede godt i Arsenal FC og tog hævn over Van Gaal ved at score sejrsmålet i kampen mellem de to i FA Cup-turneringen. Herefter fik Welbeck dog endnu en alvorlig skade, hvilket forhindrede ham i at være en afgørende faktor for sin nye klub på nogen nævneværdig måde. I 2019 skiftede han til Watford FC som gratis spiller.
I januar 2018 blev en meget omtalt bytteaftale mellem de to rivaler realiseret. Arsenal havde erhvervet Alexis Sanchez fra FC Barcelona for et betydeligt beløb på 43 millioner euro i 2014. I de fire år, der fulgte, voksede chileneren sig til en nøglespiller for London-klubben. Da Sanchez gik ind i det sidste år af sin kontrakt, overvejede Arsenal en tidlig afgang for spilleren. Løsningen på dette kom fra Manchester, hvor The Reds foreslog en byttehandel med Henrikh Mkhitaryan. Den armenske angriber var blevet kåret som den bedste spiller i Bundesligaen i sin tidligere klub Borussia Dortmund, men var ikke i stand til at sætte sig igennem i Manchester. Klubberne besluttede sig for en gratis, tilsvarende transfer. Forventningerne var høje, men i sidste ende viste bytteaftalen sig at være et flop. Både Sanchez og Mkhitaryan formåede ikke at imponere i deres nye klubber, og begge blev udlejet efter halvanden sæson: Sanchez til Inter Milan og Mkhitaryan til AS Roma. I sidste ende blev begge spillere solgt permanent og er ikke vendt tilbage til Premier League siden.
Andre spillere, der har spillet for begge klubber, er bl.a. Mikaël Silvestre (fra United til Arsenal i 2008), Viv Anderson (fra Arsenal til United i 1987) og Frank Stapleton (fra Arsenal til United i 1981).
Arsenal FC forlod det legendariske stadion Highbury i 2006 for at spille på det nybyggede Emirates Stadium. Med sine 38.500 tilskuerpladser var det gamle stadion blevet alt for lille og genererede ikke nok indtægter. Stadionet lå midt i et boligområde, så en udvidelse var næppe en mulighed. Det nye Emirates Stadium blev åbnet i 2006 og gav plads til 60.000 tilhængere. Men alligevel lykkedes det ikke deres nye hjem at forbedre deres økonomiske midler. Byggeomkostningerne var meget højere end forventet. Som følge heraf kunne der ikke erhverves dyrere spillere, og klubben faldt langsomt ned i tabellen.
Deres økonomiske problemer er efterhånden overvundet, men Arsenal FC kan ikke længere kalde sig en titelkandidat. Alligevel er stort set alle the Gunners’ hjemmekampe udsolgt, og der er stadig over 40.000 mennesker på venteliste til et sæsonkort. I øjeblikket er der dog ingen planer om at øge stadionkapaciteten yderligere. Det skyldes, at hvis man gjorde dette, ville metrostationerne også skulle udvides, da de allerede kører med maksimal sikkerhedskapacitet på kampdagene.
Heldigvis kan du hos Voetbaltravel finde billetter til alle de vigtigste kampe med Arsenal FC, og du er samtidig sikret pladser ved siden af dine medrejsende på stadionet. Du skal dog sørge for at få dine billetter i god tid, især når ærkerivalerne fra Manchester United kommer på besøg. Kampen mod Manchester United er noget, som London-fansene ser frem til hele året.
Praktiske oplysninger
Emirates Stadium ligger i Islington-kvarteret, ca. syv kilometer fra Londons centrum. Du kan nemt komme til stadion med offentlig transport.
Metroen er naturligvis den bedste løsning, når du skal se topkampen mod Manchester United og gerne vil komme til tiden. Metrostationen Arsenal ligger tre minutter fra stadion og kan nås med Piccadilly-linjen. Finsbury Park-stationen ligger ti minutters gang fra Emirates Stadium. Fordelen ved denne station er, at den er langt mindre overfyldt end Arsenal-stationen, og at du kan nå den både med Victoria- og Piccadilly-metrolinjerne samt med Great Northern Rail-toget. Især efter kampen er det mere bekvemt at rejse tilbage til centrum fra Finsbury Park, da du på den måde undgår de lange køer på Arsenal metrostation.
Bussen er en anden mulighed for at komme til stadion. Linjerne 29, 43, 153, 259, 263, 271 og 393 kører fra centrum til stadion. Rejsetiden er omkring et kvarter længere end med metroen.
Museum & Emirates Stadium rundvisning
Under din fodboldrejse til Arsenal FC – Manchester United bør du helt sikkert benytte lejligheden til at se Emirates Stadium indefra, hvor du også finder det flotte Arsenal Museum. Vi har samlet al information ét sted til dig.
Arsenal museet er åbent mandag til lørdag fra 10:00 til 18:30 og om søndagen fra 10:30 til 16:30. Det ligger inde på selve Emirates Stadium. Indgangen ligger over for turntile E i Northern Triangle Building ved siden af Ken Friar Bridge. Adgangsbilletterne koster 83kr, børn betaler 58kr. På museet kan du udforske klubbens historie i ro og mag. Du kan også finde alle trøjer fra klubbens historie og naturligvis trofæskabet. Mange tidligere spillere har også doneret nogle unikke genstande til museet. Du kan f.eks. finde målmandshandskerne, som Jens Lehman bar under hele Invincibles-sæsonen 2003-2004, hvor klubben blev mestre, uden at tabe en eneste kamp.
Hvis du vil se stadionet indefra, kan du bestille forskellige stadionrundvisninger, som altid inkluderer adgang til Arsenal-museet. Den mest bookede tur er den almindelige stadionrundvisning. Du får adgang til Diamond Club, spillerområdet, omklædningsrummene, medieloungen, pressekonferencerummet, spillertunnellen og banen. Du tager den desuden på egen hånd, hjulpet af en audiotur, som også er tilgængelig på forskellige andre sprog. Du får gratis Arsenal-hovedtelefoner og et personligt rundvisningscertifikat. Herefter kan du tage dig god tid til at besøge Arsenal-museet. Rundvisningen er tilgængelig fra mandag til søndag fra 10:00 til 16:00. Prisen er 274kr for voksne og 183kr for børn mellem 5 og 15 år. Det er ikke nødvendigt at reservere en bestemt dato eller et bestemt tidspunkt. Billetsalget er placeret i Armoury-klubbutikken ved indgangen til stadion.
På kampdagene kan du bestille Matchday Tour. Disse er tilgængelige til alle hjemmekampene, der starter kl. 15:00 eller senere. Rundvisningen varer indtil omkring to og en halv time før kickoff. Herefter kan du stadig besøge Arsenal Museet, som også er åbent på kampdagene. Matchday Tour tager en time, hvor du besøger direktørernes indgang, direktørernes boks, Diamond Club, spillernes indgang, den nederste tribune og hjemmebanen. Prisen er 291kr for voksne og 207kr for børn i alderen 5 til 15 år.
En tredje mulighed er at booke Legends Tour. Her besøger du alle de områder, der er omfattet af den almindelige stadionrundvisning, men nu ledsaget af en klublegende, der fortæller dig alt om sin tid hos the Gunners, herunder nogle anekdoter fra omklædningsrummet. Som et ekstra plus vil der være en Q&A-session, hvor du kan stille spørgsmål og modtage et signeret billede. Rundvisningen tager omkring halvanden time. Efter rundvisningen kan du blive inde på stadion for at gense områderne på egen hånd (ligesom ved standardrundvisningen), hvorefter du får adgang til Arsenal museet. Prisen er 457kr for voksne og 291kr for børn mellem 5 og 15 år.
Vil du selv være vidne til Arsenal FC – Manchester United på Emirates Stadium?
Book en fodboldrejse til Arsenal FC
Arsenal FC blev grundlagt i 1886 i Woolwich i det sydlige London af arbejdere fra de kongelige våbenfabrikker, der lå i dette kvarter. Klubbens oprindelige navn var Dial Square, men det blev hurtigt ændret til Royal Arsenal og senere til Woolwich Arsenal. På grund af deres forbindelse til våbenfabrikken fik klubben hurtigt tilnavnet “The Gunners”. I 1913 flyttede klubben til bydelen Highbury, og henvisningen til Woolwich blev fjernet fra navnet. Kanonen har altid haft en central plads i logoet, selv om dens udseende er blevet ændret af flere omgange. Det første logo, fra 1888, havde tre kanoner. I 1925 blev kanonen vendt om, så løbet pegede mod venstre. Kanonen blev derefter vendt tilbage til sin oprindelige retning i 2011.
Skjoldet er lavet i klubbens røde og blå farver. Historien om, hvordan Arsenal FC fik sine røde klubfarver, er dog bemærkelsesværdig. I 1886 blev tre spillere købt fra Nottingham Forest, og de medbragte spillerdragterne fra deres tidligere klub. Den på det tidspunkt fattige klub besluttede, at det var omkostningseffektivt at lade de andre spillere spille i netop denne trøje. Deres oprindelige trøje var i øvrigt mere rød i farven. Andre klubber ville til gengæld kopiere Arsenal FC’s trøje. Et eksempel på dette er Sparta Prag, som stadig spiller i de oprindelige mørkerøde farver fra Arsenal FC’s tidlige dage.